Industriens Fond - Årsberetning 2025 (web) - Flipbook - Page 38
projekter
bæredygtig produktion
cybersikkerhed
AI Denmark
Community og læringsforløb der hjælper danske virksomheder med at anvende kunstig
intelligens i praksis og udvikle nye produkter, services og datadrevne forretningsmodeller.
Constructive
AI Explorers
Styrker journalisters og organisationers brug og forståelse af kunstig intelligens, så
teknologien kan anvendes konstruktivt til innovation, bedre formidling og værdiskabelse i
samfund og erhvervsliv.
ConTech Lab
Udvikler og tester nye digitale teknologier til bygge- og anlægssektoren, så virksomheder kan
forbedre produktivitet, samarbejde og innovation gennem brug af data og digitale værktøjer.
CPHLabs
Iværksættermiljø for life science og biotek, hvor startups får adgang til laboratorier,
faciliteter og sparring, så nye teknologiske løsninger hurtigere kan udvikles, kommercialiseres
og skaleres.
DAMRC
Styrker dansk industris adgang til avanceret produktionsteknologi, testfaciliteter og
specialistviden, så virksomheder kan implementere nye teknologier og forbedre
produktiviteten.
Dansk AM Hub
Styrker danske virksomheders anvendelse af 3D-print og additiv produktion gennem
rådgivning, projekter og videndeling, så teknologien kan skabe nye forretningsmuligheder
for dansk erhvervsliv.
Deep Tech Lab
Program der styrker udviklingen af deep tech-startups fra universiteter og forskningsmiljøer
ved at kombinere teknologisk ekspertise med kapital og forretningskompetencer.
Digital Energy Hub
Samler virksomheder, iværksættere og forskere om udvikling af digitale energiløsninger
baseret på data, sensorer og AI. Det skal gøre energisektoren mere innovativ og
konkurrencedygtig.
Digital Hub
Denmark
Nationalt knudepunkt der styrker Danmarks position inden for digitale teknologier gennem
partnerskaber mellem erhvervsliv, forskning og offentlige aktører. Målet er at tiltrække
arbejdskraft til Danmark.
DISCO
Danish Student Cubesat Programme styrker danske kompetencer og virksomheder inden for
rumteknologi gennem talentudvikling, banebrydende projekter og iværksætterinitiativer.
Fast Track
to Automation
Hjælper især produktionsvirksomheder med at gennemføre automationsprojekter hurtigere
og mere effektivt ved at benytte nye metoder og innovativ projektledelse.
Food Upcycling
Hjælper fødevarevirksomheder med at omdanne sidestrømme og restprodukter til nye
værdifulde fødevarer gennem teknologi, samarbejde og innovation. På den måde gøres affald
til nye forretningsmuligheder.